Burmesisk, nationalsprog i Myanmar (tidligere kaldt Burma) og det største af de tibeto-burmesiske sprog; modersmål for ca. 32,3 mio. mennesker (2002) og anvendt af yderligere ca. 10 mio. som andetsprog. De ældste skriftfund fra 1000-t. og især Myazedi-indskriften fra 1113 viser slægtskab med mon-sproget, fx i stavelsesstrukturen og konsonantsystemet. Skriftsproget er konservativt og gengiver et nu stærkt forandret lydsystem. Der anvendes et særligt alfabet med et karakteristiske afrundet udtryk, afledt af brahmiskriften. Vokalændringerne er i udtale præget af fire fonationstyper: en skurrende, en lav afslappet, en høj pustet og en med stød. Verbet kommer sidst i sætningen. Substantiverne er ubøjede eller får tilføjet rollebetegnende suffikser, som fx kan angive 'udøver', 'ophav', 'objekt' eller 'mål'. Verbalkonstruktionen er ergativ og minder om dansk passiv, jf. ergative sprog. Adled foranstilles kerneled; dog står adjektiver efter substantivet.