Bulge, (eng. 'bule', af kelt. bulga 'sæk'), i ældre skibskonstruktion et halvmåneformet sikringsrum af ca. 1-1,75 m maksimal bredde, anbragt udvendigt langs hver skibsside fra lidt over til noget under vandlinjen i ca. 3/5 af skibets længde. Formålet var at forbedre skibets stabilitet eller beskytte især orlogsskibe mod miner og torpedoer.