Bugsvømmer
Bugsvømmere hviler med bugsiden nedad. De er som regel mørkt farvede på rygsiden.
Bugsvømmer
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Bugsvømmere er en familie af vandtæger, som er udbredt over hele Jorden; i Danmark findes 30 arter. Navnet hentyder til, at dyrene svømmer med bugen nedad i modsætning til de beslægtede rygsvømmere.

Faktaboks

Også kendt som

Corixidae

De er almindelige i vandhuller, damme og søer med næringsrigt vand. I modsætning til de lignende rygsvømmere, lever bugsvømmere overvejende af findelt organisk materiale (detritus), som optages gennem en for tæger ret atypisk kegleformet snabel.

Skønt bugsvømmere er små (2-14 mm), kan flere arter frembringe en hørlig lyd ved at gnide forlårene mod hovedets kant.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig