Bugaku, (jap., af bu 'dans' og gaku 'musik'), den klassiske dans ved det japanske kejserhof. Bugaku opstod ved det kinesiske hof og kom gradvis til Japan gennem Korea fra 5-600-t. Det er en af de ældste kendte danseformer, som stadig udøves. Dansen udføres kun af mænd. Bugaku akkompagneret af blæse-, strenge- og slagtøjsinstrumenter kaldes gagaku. Se også Japan (dans).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.