Bufferlager, den del af en virksomheds lager, som alene holdes for at tage hensyn til tilfældige udsving i efterspørgslen efter den lagrede vare. I beregningen af bufferlagerets størrelse indgår dels omkostningerne ved ikke at kunne tilfredsstille efterspørgslen, dels omkostningerne ved at afvikle et eventuelt usolgt lager.