buffer (kemisk opløsning)

Artikelstart

Buffer, puffer, stødpude, en opløsning, hvis pH kun ændres lidt ved tilsætning af små mængder syre eller base. Buffere fremstilles oftest ved at opløse lige store mængder (målt i enheden mol) af en svag syre og dens salt (den korresponderende base) i vand.

Faktaboks

Etymologi
Ordet buffer kommer af engelsk puff 'støde'.

Buffere anvendes i laboratoriet ved biokemiske, mikrobiologiske og analytisk-kemiske undersøgelser, når det er vigtigt at holde pH konstant. Se også syre-base-teori.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig