bue - musikredskab

Bue. Tv. en gambe- eller violinbue i en form, som kendes fra omkring 1700. Samlet længde 70,5 cm. Th. en moderne violinbue. Samlet længde 74,5 cm.

.

Bue, i vor musikkultur et redskab, som sætter strenge i svingning ved gnidning. De tidligst kendte afbildede strygebuer fra 900-tallet har form som jagtvåbenet, men op gennem århundrederne ændrede buen form og blev konkav.

Den almindeligt brugte violinbue består af en buestok af hårdt træ, ofte pernambuko. Hårene, der stryger strengene, er hestehår indgnedet i harpiks. De er fæstet fortil i det tilspidsede "hoved" og bagtil i den såkaldte "frosch", som ved hjælp af en skrue kan glide lidt frem eller tilbage i stokken, således at buehårene strammes mere eller mindre.

I øvrigt afhænger buens størrelse og konstruktion af instrumentet; bl.a. er violinbuen længere end kontrabasbuen. En særlig type, den såkaldte "Bach-bue", præsenteret i 1937 af koncertmester Rolph Schroeder, er konveks, og buehårenes spænding reguleres af tommelfingeren, således at strengene kan klinge enkeltvis eller flere sammen.

En beslægtet type, "Vega Bach-buen", blev udviklet herhjemme af Knud Vestergaard og anvendt af Emil Telmányi, bl.a. til opførelse af Johann Sebastian Bachs sonater for violin solo. Også i ikke-europæiske kulturer findes forskellige varianter af buer til strygeinstrumenter.

Se også bindebue og legato.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig