brystkirtelsvulst

Artikelstart

Brystkirtelsvulst, knude i brystet, tumor mammae, kan være godartet eller ondartet og opdages i reglen af kvinden ved selvundersøgelse af brystet eller ved tilfældig berøring. Sygdommen optræder i alle aldersgrupper og er oftest godartet; risiko for kræft øges med alderen. En kræftknude vokser som regel langsomt og kan være til stede i brystet i op til flere år, før svulsten kan føles. Den er i almindelighed ikke øm, føles hård og er vanskelig at afgrænse mod det omkringliggende normale kirtelvæv. Den godartede svulst kan føles som en kræftknude, men adskiller sig oftest ved at være øm og smertefuld og kan veksle i størrelse afhængig af kvindens menstruationscyklus.

Der kan være andre symptomer eller forandringer såsom blødning eller væskeudtræden fra brystvorten, indtrækning af brystvorten, smerte eller ømhed i et afgrænset område af kirtelvævet, sårdannelse, eksemforandring af brystvorten eller ændring af brystets form. Disse fund kan dække over en dybereliggende godartet eller ondartet svulst, der ofte ikke kan føles udefra.

Ligesom enhver anden unaturlig forandring i brystet bør en svulst undersøges nøjere. Den erfarne læge kan ofte ved blot at føle på brystet afgøre, om en følt forandring må opfattes som en normal variation af knudret kirtelvæv og derfor ikke kræver yderligere undersøgelse. I andre situationer kan en svulst føles oplagt godartet, men må på trods heraf alligevel fjernes på grund af gener eller efter kvindens ønske. Endelig er der situationer, hvor lægen ikke kan udtale sig sikkert, hvorfor yderligere undersøgelse må iværksættes. Denne kan være en røntgenundersøgelse (mammografi) eventuelt fulgt op af ultralydundersøgelse, hvis der er mistanke om et væskefyldt hulrum (cyste). Giver mammografi mistanke om en ondartet svulst, bør denne fjernes og sendes til mikroskopisk undersøgelse. Finder man ved ultralydundersøgelsen en cyste, kan den tømmes ved, at væsken suges ud med en sprøjte. Cyster er næsten aldrig ondartede.

Indførelse af mammografi har bevirket, at kræftsvulster kan opdages, før de kan føles. Fjernelse af sådanne små svulster vanskeliggøres ved, at kirurgen ikke kan føle den lille knude i kirtelvævet. Operationen lettes dog ved, at røntgenlægen forud for det kirurgiske indgreb stikker en speciel markeringsnål ind i svulsten, vejledt af et særligt sigteudstyr på mammografiapparatet; en ultralydundersøgelse kan også være vejledende for kirurgen. De fleste kræftsvulster fundet ved mammografiscreening fjernes på denne måde.

Behandling af brystkræft er primært kirurgisk. Undertiden er det på grund af svulstens størrelse nødvendigt at fjerne hele brystet (mastektomi). Hvis svulsten er lille, dvs. under 2 cm, og hvis den findes i passende afstand fra brystvorten, er det muligt at gennemføre en brystbevarende operation. Efterfølgende må der gives strålebehandling mod brystet, hvilket sjældent er påkrævet efter en mastektomi. Ved begge operationsformer fjernes der lymfeknuder fra armhulen. Er der spredning til lymfeknuderne, tilbydes medicinsk efterbehandling og strålebehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Den medicinske efterbehandling kan bestå af kemoterapi eller af et antiøstrogent lægemiddel (antihormonbehandling). Antiøstrogen gives især til kvinder efter overgangsalderen. Chancerne for helbredelse er øget, især efter indførelse af den medicinske efterbehandling i særlige risikogrupper.

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder, idet den rammer ca. hver tiende kvinde i Danmark. Sygdommens hyppighed er voksende; 2012-14 var der således ca. 4700 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen findes sjældent før 30-årsalderen. Ca. halvdelen af tilfældene optræder i aldersgruppen 50-69 år, og ca. en fjerdedel indtræffer før 50-årsalderen. Brystkræft kan ikke forebygges, idet den egentlige årsag er ukendt. Flere forhold øger risikoen for at få sygdommen. Således disponerer tidlig pubertetsalder, sen overgangsalder, ingen fødsler og sen alder for første fødsel. Også arvelige forhold og kostfaktorer samt manglende motion øger risikoen for at få brystkræft, men det er vanskeligt at tage nogen forholdsregler, idet sammenhængen endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.

Brystkræft kan også forekomme hos mænd, men dette er langt sjældnere. I Danmark var der således gennemsnitligt 34 tilfælde af mandlig brystkræft om året (2012-14).

Vævsforandringer

Langt de fleste svulster i brystkirtlen udgår fra mælkekirtler og deres udførselsgange. Godartede svulster (adenomer) med en betydelig bindevævskomponent (fibroadenomer) forekommer oftest hos yngre kvinder. De er tydeligt afgrænsede, oftest kugleformede, elastiske af konsistens. Foruden disse egentlige svulster forekommer meget hyppigt udbredte knudedannelser og fortætninger i brystkirtlen, ofte med cystedannelse (fibroadenomatose). De er i reglen godartede, men det kan være vanskeligt at adskille dem fra brystkræft ved en umiddelbar undersøgelse.

Brystkræft udgår oftest fra en udførselsgang og betegnes så adenokarcinom, brystkræftsvulster. De er dårligt afgrænsede, og de fleste er hårde på grund af en rigelig bindevævskomponent. Brystkræft kan brede sig i legemet ad forskellige veje: direkte til huden eller brystvæggen, med lymfen gennem lymfekarrene til armhulens lymfeknuder eller med blodet til fjernere organer, fx lungerne, leveren eller knoglerne. Det kan tage mange år, før sådanne dattersvulster (metastaser) viser sig.

Mikroskopisk undersøgelse af væv udtaget fra svulsten (se biopsi) før operation og af den bortopererede svulst giver oplysning om type, væksthastighed, udbredelsesstadium og svulstcellernes evne til at binde kvindelige kønshormoner til særlige steder på cellerne (østrogenreceptorer). Særlig afgørende er den eventuelle forekomst af kræftvæv i armhulens lymfeknuder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig