Bruskbæger
Bruskbæger (Illecebrum verticillatum) er sjælden i Danmark. I den danske rødliste fra 2019 betegnes den som næsten truet (NT).
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Bruskbæger er den eneste art i slægten Illecebrum i nellikefamilien.

Faktaboks

Også kendt som

Illecebrum verticillatum

Det er en lille, krybende urt med små blomster i tætte nøgler. Bruskbæger vokser på fugtig, udtørrende jordbund, som helst skal forstyrres regelmæssigt. Derfor finder man den ofte på militære øvelsesterræner, hvor fx bæltekøretøjer jævnligt kører jordbunden op.

Bruskbæger er udbredt i store dele af Sydeuropa. I Danmark kendes den kun fra Jylland, hvor den bl.a. er fundet i Ringgive Plantage, på Finderup Øvelsesplads og Oksbøl Skydeterræn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig