Brushane
I vinterdragten er brushanen (Calidris pugnax) mere uanseelig, men kan bl.a. kendes på rygfjerenes lyse kanter, der giver fuglen et skællet udseende.
Brushane
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Brushanen er en forholdsvis langbenet ryle. I yngletiden udvikler hannen en karakteristisk fjerkrave, fjertoppe i forskellige farver samt et gulorange, vortet ansigt, hvilket gør den nærmest umulig at forveksle med andre vadefugle. Hannen bliver 26-30 cm lang, mens hunnen når en længde på 20-24 cm. Føden består af smådyr, som de finder på lavt vand.

Faktaboks

Også kendt som

Calidris pugnax

Udbredelse og bestandsudvikling

Den yngler i Nordeuropa og Nordasien fra England næsten til Beringshavet. I Danmark har den tidligere været almindelig på kortgræssede strandenge og ferske enge, og 1964-1971 blev ynglebestanden anslået til at bestå af 1.225 hunner. Som følge af dræning og opdyrkning er bestanden gået stærkt tilbage, og 2014-2017 ynglede næppe mere end 50 hunner. Derimod lægger et stort antal brushaner vejen forbi Danmark, når de hvert forår og efterår passerer landet på deres vej til og fra overvintringsområderne i bl.a. Afrika.

Parringssystem

Brushane
To brushaner (Calidris pugnax) kæmper om hunnernes gunst i en arena ved Varanger i Norge.
Brushane
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Brushanen gør sig især bemærket ved sit parringssystem, der er promiskuøst og knyttet til et arenaspil; der sker altså ikke som hos andre vadefugle nogen egentlig pardannelse. Hannerne er i yngletiden udrustet med karakteristiske fjerkraver, som artens navn henviser til. En arena kan omfatte 5-20 hanner, som tilkæmper sig en fast plads, et lille "territorium" på ca. 1 m2. Her opholder de sig en stor del af tiden i forårsmånederne, og kommer en hun til stede, prøver de med bevægelser og positurer at gøre opmærksom på sig selv.

Almindeligvis vil de centralt placerede hanner opnå flest parringer, hvorfor disse pladser er særlig eftertragtede. Det hele kompliceres af, at der ud over "pladshannerne" også optræder gæstende "satellithanner", der tolereres af pladsejerne. Tilstedeværelsen af satellithanner — der har hvid krave — gør åbenbart arenaen mere tiltrækkende på hunnerne, så både satellithannerne og de i reglen mørkt farvede pladsejere har fordel af arrangementet.

I et givet område er der i reglen udtalt ubalance i antallet af de to køn. Det gælder såvel under træk og overvintring (idet der er forskellige trækmønstre hos hunner og hanner) som i yngletiden. I Holland er det konstateret, at mange flere hunner besøger arenaerne og parres, end der senere yngler i området, så det antages, at mange nordligt ynglende hunner er befrugtede, når de ankommer til ynglepladsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig