Brudelys
Blomstrende brudelys (Butomus umbellatus).
Brudelys
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Brudelys er en høj sumpplante og den eneste art i slægten Butomus i brudelysfamilien (Butomaceae) i skebladordenen.

Faktaboks

Også kendt som

Butomus umbellatus

Den vokser i rørsumpe langs næringsrige, rene søbredder og vandløb i tempererede og subtropiske egne af Europa, Asien og Nordafrika. Desuden er den indslæbt i Nordamerika. I Danmark findes den fortrinsvis i Østjylland og på Øerne.

Det er en flerårig urt med lange, linjeformede og let snoede blade udgående fra en kraftig jordstængel. Blomsterstanden er rigt blomstret, langskaftet og skærmlignende, sammensat af hvide til lyserøde blomster.

I Rusland spises jordstænglen. Herhjemme dyrkes brudelys bl.a. i havedamme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig