broderlod

Broderlod, arveretlig ordning i ældre dansk ret, hvorefter en mand arvede dobbelt lod i forhold til en kvinde. Ordningen havde sin oprindelse i landskabslovene og videreførtes med Danske Lov.

Arveforordningen af 1845 ophævede broderlod i sidelinjerne, dvs. de slægtninge, der nedstammer fra afdødes forældre, bedsteforældre, oldeforældre etc. Med lov af 29.12.1857 blev det bestemt, at mand og kvinde også i den nedstigende linje — afdødes børn, børnebørn etc. — skulle arve lige.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig