Bro er en forkortelse for kommandobro; det er den lokalitet på skibet, hvorfra navigation og manøvrering af skibet foretages.

Det dæk, på hvilket kommandobroen forefindes, benævnes brodækket. Det er ofte det øverste dæk på et skib, i almindelighed på forreste overbygning. Her findes styrehus, bestiklukaf, kommunikationscenter (radiostation) og som regel også åbne områder på begge sider, brovingerne, hvorfra der er nogenlunde frit udsyn for og agter.

Betegnelsen bro stammer muligvis fra tiden med de første hjuldampere, hvor der rent faktisk kunne være en slags åben bro over dækket midtskibs fra side til side mellem de to hjulkasser. Tidligere var skibene blevet kommanderet fra agterdækket, men da dampskibene blev større, var det mere praktisk at flytte kommandoen frem til den nævnte bro.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig