brissel

Brissel, thymus, lymfeorgan, der giver ophav til særlige hvide blodlegemer, T-lymfocytter, og som derfor er af fundamental betydning for immunforsvarets udvikling hos hvirveldyr. Organet er opdelt i små, sammenhængende kamre, lobuli, i hvis ydre lag, barken (cortex), der udvikles et særligt miljø, skærmet mod påvirkning fra fremmede stoffer, antigener.

I cortex formerer såkaldte stamceller sig livligt under dannelse af et uhyre stort antal thymocytter, som hver især kan reagere med ét bestemt antigen. Under deres videre modning til T-lymfocytter udvikler de receptorer for dette antigen på celleoverfladen; de celler, der reagerer med organismens egne antigener, identificeres og dræbes af særlige celler. De tiloversblevne T-lymfocytter forlader brislen ved at vandre ind i blodkarrene i brislens dybe lag, marven (medulla) og spredes herfra i hele organismen.

En særlig type epithelceller i brislen producerer bl.a. et peptidhormon, thymosin, der virker stimulerende på produktionen af thymocytter, disses modning og videre deling.

Brislen er hos mennesket sammensat af to sammenvoksede lapper, beliggende lige bag brystbenets øverste del. Organet er i forhold til kropsvægten størst ved fødslen, men når sin største absolutte størrelse (30-40 g) ved puberteten. Herefter aftager dannelsen af thymocytter langsomt, og store dele af organet erstattes af fedtvæv. Produktionen af T-lymfocytter i brislen kan hæmmes vha. glukokortikoider, hvilket udnyttes medicinsk til undertrykkelse af organismens immunforsvar, fx i forbindelse med organtransplantationer. Se også immunologi og lymfocytter.