Brine, (eng. 'saltlage'), geologisk betegnelse for en varm, naturlig saltopløsning med et højere saltindhold end havvand.

Brine dannes på jordoverfladen ved inddampning eller frysning af havvand og findes også i porerum i sedimenter, hvor den dels kan stamme fra havvand indesluttet i havaflejrede sedimenter, dels kan være dannet ved opløsning af lag af saltbjergarter.

Brines er økonomisk vigtige, fordi man kan udvinde salte, brom, bor og jod fra dem, samt fordi de som malmbærende opløsninger er årsag til dannelse af mange hydrotermale forekomster af fx bly og zink. Eksempler på forekomster af brines er Det Døde Hav og black smokers.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig