Bretoner. Visse vejskilte i Bretagne har også tekst på bretonsk.

.

Bretoner, den bretonsktalende befolkning i den franske region Bretagne. Bretonsk identitet refererer både til det keltiske sprog bretonsk, til bondekulturen og til Bretagnes historie som selvstændigt hertugdømme indtil 1532 (se også Bretagne).

De bretonsktalende menes at være indvandret fra britannisktalende områder på De Britiske Øer i 300-tallet e.v.t. Befolkningen i Bretagne har altid været sprogligt blandet. Især byernes indbyggere talte fransk, mens landbefolkningen talte bretonske dialekter. Administrative reformer efter 1789 og i 1800-tallet forsøgte at gøre området sprogligt og kulturelt ensartet fransk. Fra 1880'erne dannedes bevægelser til bevaring og udbygning af bretonsk sprog.

I 1920'erne deltog bretonske regionalister i den pankeltiske bevægelse, der havde politisk føderalisme som mål. Efter 1968 blev bretonsk forbundet med politiske venstrepositioner i foreninger og partier med varierende radikalitet. Sprogpolitikken var central, og efter 1977 fik de bretonske friskoler under organisationen Diwan stor betydning; siden 1988 findes statsanerkendte bretonske skoler på alle niveauer, ligesom Bretagne fra 1986 har fået et vist selvstyre med regionalt råd. Bretonsk er dog stadig vigende som dagligsprog, og mange bretoner opfatter deres identitet som truet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig