Bremsestråling er en form for elektromagnetisk stråling, der udsendes fra hurtige elektrisk ladede partikler, når de nedbremses. Ifølge teorien for elektromagnetisme vil enhver ændring af en elektrisk partikels hastighed føre til udsendelse af stråling; se fx synkrotronstråling. En del af denne stråling kan være af bølgelængder i det synlige område, dvs. synligt lys.

Bremsestråling er den dominerende del af strålingen fra et almindeligt røntgenapparat. Her bliver elektroner accelereret gennem et spændingsfald på typisk 10-300 kV, og opnår derved en kinetisk energi på 10-330 keV, hvorefter de bringes til standsning i en metalblok. Den dannede strålings gennemtrængningsevne vokser med elektronernes energi, og strålingens intensitet øges med elektronernes energi og med det ramte materiales atomnummer. Også på engelsk benyttes det tyske ord Bremsstrahlung for fænomenet bremsestråling.

Elektronstråler med højere kinetiske energier, fx fra en accelerator, kan ved passage af et materiale – typisk et metalfolie, men det kan også være en gas eller en væske – udsende gammastråling, der kan være af energier i MeV- eller sågar GeV-området. Også her kaldes den udsendte stråling for bremsestråling, og hvis det passerede objekt er krystallinsk, kan den såkaldt kohærente bremsestråling opstå.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig