Brandmænd er en slægt af storgopler, som især er udbredt i de nordlige dele af Atlanterhavet og Stillehavet samt i den sydlige del af Stillehavet omkring Australien og New Zealand. Der kendes mere end 15 arter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Cyanea
I danske farvande findes to arter. Den hyppigste og mest udbredte er rød brandmand (Cyanea capillata), som forekommer i alle danske farvande. I Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat findes desuden blå brandmand (C. lamarcki), som let kendes på sin kornblomstblå farve.
De lever af småfisk, fritsvømmende krebsdyr og bunddyrlarver. Begge danske arter brænder ubehageligt og kaldes derfor også brændegopler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.