Branchearbejdsmiljøråd (BAR) er råd, der i 1997 blev oprettet ved lov og afløste de tidligere branchesikkerhedsråd.

Rådene, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl. a. information, temamøder, uddannelse og forslag til forskning.

Der var oprindeligt 11 råd, som dækkede følgende brancher: Bygge & Anlæg, Finans/Offentlig Kontor & Administration, Handel, Industri, Jord til Bord, Privat Kontor & Administration, Service- & Tjenesteydelser, Social & Sundhed, Transport & Engros, Undervisning & Forskning samt Grafisk.

Siden 1. januar 2017 er de blevet erstattet af BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø, der består af fem fællesskaber i relation til arbejdsmiljø.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig