Bourgeoisi, det velstillede borgerskab; ikke mindst Karl Marx' brug af ordet som betegnelse for den samfundsklasse, der ejer produktionsmidlerne, har bidraget til begrebets udbredelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet bourgeoisi kommer af fransk bourgeoisie 'borgerskab', afledt af bourg 'lille by' fra middelalderlatinlat. burgus fra germansk burg- 'borg', siden 'by'.

Når det netop er et fransk ord, der har fået denne betydning, skyldes det Den Franske Revolution i 1789, hvorunder bourgeoisiet i et sejrrigt og meget stærkt modsætningsforhold til det hidtil dominerende aristokrati erobrede magten i samfundet. I løbet af 1800-t. udskilte småborgerskabet (petitbourgeoisiet) sig fra bourgeoisiet som en særlig social gruppe. Se borger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig