Bouillabaisse er en provencalsk fiskesuppe. Retten var oprindelig en spise for fattige fiskere. Den blev kogt over bål på stranden af de billigste fisk og skaldyr, olivenolie, peber, safran og appelsinskal. Retten er specielt knyttet til Marseille; ingen original opskrift eksisterer. Den dukkede op i Paris sidst i 1700-tallet og er senere tilført dyrere ingredienser som hummer og faste hvide fisk. Suppen og fiskene serveres hver for sig med tørret brød, hvorover suppen hældes.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er fransk, fra provencalsk bouiabaisso, imp. af bouillir 'koge' og abaisser 'sænke ned', altså 'kog og sænk ned'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.