Bornholmerur er et standur i mandshøj, bemalet fyrretræskasse, fremstillet som håndværk på Bornholm fra ca. 1745 til 1900.

Urværkerne er af messing og normalt ottedøgnsværker med ankergang og pendul samt slag. Mens værkerne i princippet er ens i hele perioden, har kasserne ændret form og udsmykning i de 150 år. De inddeles i barokkasser, fremherskende fra 1745 til 1800, Louis XVI-kasser fra 1780 til 1820 og empirekasser, som var næsten enerådende fra 1820.

Øens produktion kom i gang, da fem engelske standure, strandingsgods fra 1744, blev istandsat af lokale rokkedrejere. Urmagere fandtes ikke på øen. Fra produktionsperioden er registreret 221 urmagere og 109 lærlinge og svende samt enkelte snedkere og malere, der fremstillede kasser. Bornholmerurene blev eksporteret til Norge, Sverige, de tyske Østersøbyer, England og Island.

Urproduktionen døde ud i slutningen af 1800-tallet som følge af den voksende import af billigere, fabriksfremstillede ure fra især USA og Schwarzwald, Tyskland.

Større samlinger af bornholmerure findes på Bornholms Museum, Rønne, og på Det Danske Urmuseum i Den Gamle By, Aarhus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig