borgerløn

Borgerløn, basisindkomst, en økonomisk-politisk idé om en indkomst, der gives ubetinget (dvs. uden behovsprøvning eller arbejdspligt) til alle borgere og personer med varigt ophold i et land, og som har en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den, om end på et beskedent niveau.

Borgerlønsideen kan udformes på forskellig måde. Den kan formes som en løbende, statsligt tildelt basisindkomst, som en grundkapital (social dividende) eller som en negativ indkomstskat. En gradvis indførelse af borgerløn vil kunne gennemføres gennem en aftrapning af de fleste nuværende overførselsindkomster og indkomstfradrag. Set i forhold til andre typer overførselsindkomster adskiller den sig ved: 1. At den udbetales til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. At den udbetales uafhængigt af anden indkomst og formue. 3. At den udbetales uden en arbejds- eller aktiveringspligt.

Ideen om en basisindkomst for alle kan føres tilbage til 1500-t., hvor den kan findes i skrifter af englænderen Thomas More og spanieren Juan Luis Vives. Efter 2. Verdenskrig er ideen blevet foreslået i meget forskellige udformninger af økonomer som Milton Friedman, James E. Meade, Paul A. Samuelson og James Tobin.

Intet land i verden har gennemført en regulær basisindkomstordning. Dog har hver statsborger i Alaska siden 1977 modtaget en beskeden indkomst, social dividend, på gennemsnitlig 1000 dollars fra den statslige Alaska Permanent Fund, hvis midler stammer fra naturresurser, især olie. I Brasilien vedtog man i 2004 en lovgivning om en gradvis indførelse af en garanteret minimumsindkomst, og i Sydafrika er det i beg. af 2000-t. på den politiske dagsorden. I Europa lod man i Irland en kommission udarbejde rapporten Basic Income. A Green Paper (2002), der kortlægger nogle realistiske muligheder for en indførelse.

I Danmark blev begrebet borgerløn kendt med bogen Oprør fra midten (1978), der så det som et led i skabelsen af et humant ligevægtssamfund. Siden har især kredse i Det Radikale Venstre været optaget af tanken, hvilket betød, at den i beg. af 1990'erne blev debatteret som en reformidé i sammenhæng med orlovsordningerne i flere politiske partier. Siden er ideen blevet fremført af Minoritetspartiet, men har ikke været på den politiske dagsorden i Danmark.

Borgerløn ses af fortalere som en reform af velfærdssamfundet, fordi den vil bringe grundlæggende økonomisk tryghed for alle uanset stilling og adfærd og vil styrke individets frihed og uafhængighed i forhold til arbejdsmarked, stat og familie. Konkret forventes borgerløn at kunne skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, fordi den vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, "kassetænkning" og klientgørelse. Den vil derved frigøre borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning.

Skeptikere og modstandere har fremført, at ideen strider imod forestillingen om, at deltagelse i lønnet arbejde betragtes som det centrale i samfundet, at den er en rettighed uden tilsvarende pligter, og at den er økonomisk urealistisk, fordi den fører til uacceptabelt høje skatteprocenter. Desuden har nogle rejst tvivl om, hvorvidt dele af befolkningen vil være i stand til at forvalte den frihed, som en borgerlønsordning vil medføre.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig