bordun

Bordun, i sin grundbetydning betegnelse for en lang, vedvarende tone, ofte i dybt leje, for sangstemme eller instrument.

Faktaboks

etymologi:
Ordet bordun kommer af italiensk bordone, lydefterlignende ord, jf. fransk bourdon 'humlebi', bourdonner 'summe'.

Ordet betegner også sækkepibens baspiber og eksempelvis theorbens lange, uforkortbare strenge - opspændt langs det knipsede strengeinstruments gribebræt - der fungerer som resonansstrenge. Strygeinstrumenter kan bruge hvilken som helst streng som bordun, men der kan også, som i drejeliren, være strenge, der konstant stryges uforkortet.

Bordun er også betegnelse for et dybtliggende orgelregister.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig