bonus pater familias

Artikelstart

Bonus pater familias er et juridisk begreb, som tidligere anvendtes til definition af uagtsomhed. En person handler uagtsomt, hvis han eller hun ikke udviser den grad af agtpågivenhed, som en god og fornuftig person, en bonus pater familias, plejer at udvise i tilsvarende situationer.

Faktaboks

Etymologi

Bonus pater familias er latin for 'den gode familiefader'.

Begrebet giver imidlertid ingen vejledning, dels fordi selv gode og fornuftige personer undertiden handler uagtsomt, dels fordi kravene til agtpågivenhed er forskellige, alt efter hvilket livsområde en handling ligger inden for. Efter nyere opfattelse er uagtsomhed en adfærd, der afviger fra de adfærdsnormer, der gælder inden for det pågældende område.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig