Bonit, (af sp. bonito 'køn'), fællesbetegnelse for en del mindre tun-arter, der sjældent bliver over 1 m. Bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) er den eneste, der er fanget i danske farvande. Boniter danner grundlag for et økonomisk meget vigtigt fiskeri i alle tropiske havområder.