bondemøbler

Bondemøbler, møbler, brugt af landbefolkningen ca. 1500-1850, nogle steder dog til omkring 1900.

Møblerne blev udført af lokale håndværkere, oftest fra den nærmeste købstad. Deres udformning var enkel og afhængig af stuernes faste indretning med langbord og -bænke ved vinduerne, alkovesenge langs den modsatte væg og eventuelt vugge.

Herimellem kunne der være armstol, et lille klapbord og dragkiste samt et standur. Desuden stod der ofte et skænkeskab i stuen, og efter 1800 kunne der være et chatol.

I storstuen (eller salen) stod de store kister og klædeskabe. Små hængeskabe og hylder var mest til pynt, mens skrin af forskellig størrelse kunne bruges til opbevaring eller være til rejser.

De ældste bondemøbler var gerne i egetræ og med udskæringer i karvesnit eller i beslagornamentik. Fra omkring 1750 var mange af møblerne i fyrretræ, de fineste dekoreret med almuemaleri.

Møblernes former og udsmykning afspejler de forskellige tids- og stilperioder, barok, rokoko og nyklassicisme.