Bondegårdsreglen er en særlig regel for vurdering af værdien af landbrugsjord i det danske vurderingssystem, som ligger til grund for ejendomsbeskatningen. Reglen medfører, at landbrugsjord og skovbrugsjord vurderes, og derfor også beskattes, lavere end anden jord.
bondegårdsreglen
Reglens historie
Bondegårdsreglen blev indført i 1916 med det formål at sikre en ensartet værdiansættelse af landbrugsjord, uanset om jorden hørte til en mindre eller større gård.
Reglen siger, at jorden skal vurderes, som om den hørte til ”en middelstor bondegård”. Det er efter fast praksis blevet fortolket som en gård på omkring 30 hektar, selvom strukturforandringer i landbruget med stadig færre og større bedrifter for længe siden har medført, at dette ikke længere udgør en typisk arealstørrelse. Samtidig er disse vurderinger siden 1992 blevet foretaget ud fra særligt forsigtige principper, som med tiden har medført, at vurderingerne er blevet meget lavere end jordens reelle handelsværdi.
Ved ændringen af ejendomsvurderingsloven i 2017 blev den hidtidige formulering fjernet. I stedet indførtes en regel om, at værdien af land- og skovbrugsjord (”produktionsjord”) fremover skal fremskrives med afsæt i de eksisterende lave vurderinger, som er foretaget efter bondegårdsreglen. Vurderingerne bliver dermed for fremtiden reguleret løbende i takt med den faktiske prisudvikling for landbrugsejendomme, men med bibeholdelse af den eksisterende rabat i forhold til handelsværdien.
Skattebegunstigelse
I 2024 vurderede regeringens Ekspertgruppe for fremtidens erhvervsstøtte, at bondegårdsreglen medfører, at de omfattede arealer vurderes til en værdi, der er lidt under en tredjedel af værdien af landbrugsjord i fri handel. Denne begunstigelse er en væsentlig skatteudgift, som medfører en besparelse på 1,8 milliarder kr. årligt i sparet grundskyld. Besparelsen bliver kapitaliseret i handelsprisen på landbrugsjorden og medfører et samfundsøkonomisk dødvægtstab, idet den forvrider anvendelsen af jord til landbrugsformål i forhold til anden anvendelse.
Beslægtede særregler for landbrug
Bondegårdsreglen er en af flere begunstigelser i skattesystemet til fordel for landbrugserhvervet. En beslægtet regel er den såkaldte stuehusregel, der medfører, at grundværdien af boliger, der ligger på en landbrugsejendom, vurderes på samme måde som produktionsjorden og dermed særlig lavt. Derudover er selve grundskyldspromillen (dvs. skattesatsen) lavere for produktionsjord end for alle andre grunde i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.