Boligens ukrænkelighed, beskyttelse af boligen mod offentlige myndigheders indtrængen. Ifølge Grundlovens § 72 er ikke blot beboelseslokaler, men også erhvervslokaler beskyttede.

Beskyttelsen er imidlertid ikke et absolut skjold mod det offentlige. Det kan fx være nødvendigt for myndighederne at kunne kontrollere en boligs sundhed eller at kunne tiltvinge sig adgang til en bolig ved eftersøgning af den sigtede i en straffesag. Den forfatningsretlige beskyttelse ligger derfor i sikring af en betryggende fremgangsmåde og et særligt retsgrundlag: Myndighedens indtrængen skal have hjemmel i lov, og myndigheden skal på forhånd have sikret sig en domstols godkendelse af undersøgelsen, medmindre loven særligt fritager for en sådan retskendelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig