boheme

Boheme blev i Frankrig oprindelig anvendt om vagabonderende romaer, som man troede kom fra Bøhmen.

Faktaboks

etymologi:
Begrebet boheme kommer af fransk bohème 'sigøjner', oprindeligt betegnelse for 'indbygger i La Bohême, Bøhmen'.

Fra 1830'erne blev udtrykket anvendt om personer, ofte fra en deklasseret adel, der levede et uregelmæssigt liv uden bekymringer for morgendagen, stiftede gæld, som ikke betaltes tilbage, havde flygtige kærlighedsaffærer og drev omkring på gader og caféer.

Ludfattige driverter, intellektuelle plattenslagere, halvrige elegante lapse og undertiden virkelig geniale kunstnere hører til denne brogede flok, som Honoré de Balzac har skildret, fx i fortællingen "En prins af bohemen" fra 1841.

"Bohemens eneste tro er troen på sig selv og på kaldet som kunstner," skrev Henri Murger (1822-1861) i romanen Scènes de la vie de bohème (1847-1849), som er grundlaget for Giacomo Puccinis opera La Bohème (1896).

I løbet af 1800-tallet blev livsførelsen som boheme i mange tilfælde en del af kunstnertilværelsen.

"Vi kunstnere er Vorherres aristokrater," skrev Gustave Flaubert og angav hermed kunstnerens nye stilling som en hjemløs i forhold til både den gamle adel, det nye borgerskab, hvis indskrænkede normer kunstneren følte foragt for, og de nye klasser, som han ikke forstod og følte sig fremmed overfor.

Bohemen forsøgte at befri sig fra sociale normer, fx om ægteskabet, familie- og arbejdslivet, for bedre at kunne tematisere kunstens æstetiske normer i frihed.

Fra 1860'erne var kunstnerkabereten Le Chat Noir og senere fra 1905 Le Lapin samlingssteder for en stadig mere mondæn boheme med malere som Edgar Degas, Henri de Toulouse-Lautrec og senere Pablo Picasso, forfattere som Paul Verlaine og Arthur Rimbaud og komponister som Erik Satie og Claude Debussy.

De sværmeriske forestillinger om bohemens frie liv og om de særlige vilkår for uhindret udfoldelse af det kunstneriske talent, som bohemens mange billeder af sig selv var medvirkende til at skabe, har i 1900-tallet ofte været gentaget og karikeret, fx i Henry Millers Stille dage i Clichy (1956).

Se også dandy.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig