Bogvæsen, samlebetegnelse for fagene bogfremstilling, boghandel og boghistorie. Betegnelsen blev brugt i titlen på det i sin tid meget udbredte opslagsværk Nordisk Leksikon for Bogvæsen (2 bd; 1951-62) og på Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole) fra 1956 til 1984 som navn på et af skolens fagområder.