Et bogomslag er et falset ark, der er fastklæbet eller foldet omkring ryggen på et fast bogbind eller på en bogblok. I sidste tilfælde er resultatet en såkaldt "hæftet" bog.

På et bogomslag er normalt trykt bogens vigtigste data, såsom bogens titel, forfatter- og forlagsnavn sammen med en ofte kunstnerisk udført dekoration eller illustration. Bogomslag har siden ca. 1900 givet liv til en slags forlagsindbinding, der har været for speciel for skandinaviske bøger, og som man kalder løshæftet. Mange danske kunstnere og grafikere er blevet berømte for deres bogomslag, blandt kunstnere fx Ib Spang Olsen og Ib Andersen og blandt grafikere fx Austin Grandjean, der i en lang periode var chefdesigner hos forlaget Gyldendal.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Abrahamsen, Povl: 50 års danske bøger og boglunstnere. Forening for Boghaandværk, 1984 (ts. Bogvennen 1984)
  • Hald, Malene: Dansk bogdesign (danskbogdesign.dk/om-siden)
  • Ilsøe Harald: De gamle bogomslag. 610 dekorerede danske bogomslag fra ca. 1820 til 1920 afbildet og præsenteret af -- --. Det Kongelige Bibliotek /Museum Tusculanum, 2013
  • Nielsen, Ervin: Industriel grafik – formidling og meddigtning. Om Austin Grandjean. Forening for Boghaandværk, 1989 (Designbiblioteket Bd.2)
  • Sejerkilde, Henrik: Den visuelle legekammerat. En bog om grafikeren Austin Grandjean. Poul Kristensens Forlag, 2002

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig