bogmaleri

Bogmaleri. Augustin, bogmaleri i håndskrift fra 1000-t.

.

Bogmaleri. Achilleus udgyder drikoffer. Bogmaleri fra 300-t.; Biblioteca Ambrosiana, Milano.

.

Bogmaleri. Bogmaleri fra engelsk håndskrift fra ca. 1100. Viser en flåde af kampklare vikinger ud for Englands strande.

.

Karolingisk kunst. Evangeliebogen Codex Aureus blev udført for Karl 2. den Skaldede ca. 870. Den pragtfuldt udstyrede bog med bind af guld med perler og ædelsten har fremragende bogmalerier som dette, der viser den tronende kejser Karl under en søjlebåret baldakin. Codex Aureus kom ca. 900 til klostret Sankt Emmeram i Regensburg og findes i dag i Staatsbibliothek, München.

.

Bogmaleri. Marias og Elisabeths møde. Bogmaleri i det såkaldte Folkunga-psalterium, udført i England kort efter 1100-t.s midte. Håndskriftet, der stammer fra Otto Thotts samling, har befundet sig i Norden siden 1200-t. og ejes i dag af Det Kgl. Bibliotek i København.

.

Astrologi. I hertugen af Berrys tidebog, udført af brødrene Limbourg i begyndelsen af 1400-t., findes dette bogmaleri af melothesia, forbindelsen mellem dyrekredsens tegn og den menneskelige krop. De latinske tekster i hjørnerne inddeler tegnene efter de fire temperamenter: kolerisk, melankolsk, munter, flegmatisk. Tidebogen ejes af Musée Condé, Chantilly.

.

Bogmaleri. Hildegard af Bingen. Hendes vision af det af Kristus formede menneske. Som centrum i Universet hviler det i den treenige Guds favn og gennemstrømmes af Helligåndens kærlighed, den ildfyldte kraft. Guds kærlighed er det livgivende blodomløb, der som et net af lysende stråler skaber og opretholder Universet for mennesket, Guds ansvarlige medarbejder. Bogmaleri i håndskriftet Codex Latinus fra 1200-t., nu opbevaret i Biblioteca Governativa di Lucca, Italien.

.

Bogmaleri. Dette bogmaleri fra Det Manessiske Håndskrift (1300-t.) forestiller den såkaldte sangerkrig på Wartburg i Thüringen, hvor landgreve Hermann (d. 1217) var kendt som mæcen for digtekunsten. Kappestriden mellem digterne kendes dog kun fra et versepos fra 2. halvdel af 1200-t. Angiveligt skal Walther von der Vogelweide, Wolfram von Eschenbach og andre have deltaget, således også den ellers ikke dokumenterede Heinrich von Ofterdingen, som Novalis gjorde til en romanfigur ca. 1800, og Klingsor fra Ungarland. Richard Wagner genskabte sangerkrigen i sin opera Tannhäuser (1845).

.

Bogmaleri. Flagellanter. Et optog af nederlandske selvpiskere, angiveligt i 1349 i byen Tournai, der ligger i provinsen Hainaut i det nuværende Belgien. Senmiddelalderligt bogmaleri; Bibliothèque royale Albert 1er, Bruxelles.

.

Bogmaleri. Alfabetets vokaler AEIOU var den tysk-romerske kejser Frederik 3.s devise; de ses her på et bogmaleri dateret 1446 med Niederösterreichs, Østrigs og Oberösterreichs våbenskjolde. Bogstaverne er bl.a. blevet tolket som 'Austriæ est imperare orbi universo' (Det er Østrigs opgave at herske over hele verden).

.

Bogmaleri. Walther von der Vogelweide i et bogmaleri i Weingartner Liederhandschrift, der blev til ca. 1320 i Konstanz. Walther i rollen som den tænksomme digter svarer nøje til indledningen til en af hans politiske Sprüche, hvori han beskæftiger sig med rigets forhold omkring år 1200.

.

Bogmaleri. Slaget ved Morgarten. Her kæmpede Det Schweiziske Edsforbunds bondehær (th.) i 1315 mod Leopold 1. af Østrigs veludrustede og veltrænede ridderhær. Alligevel lykkedes det Edsforbundet at besejre habsburgerne, og derved blev grunden lagt til forbundets succes. Bogmaleri fra ca. 1450 i Amtliche Chronik, Bern.

.

Bogmaleri. Muhammed rider omgivet af engle til himlen på Buraq for at tale med de tidligere profeter. Muslimske lærde var kritiske over for brug af billeder, da de mente, det kunne give anledning til tilbedelse af det afbildede. Derfor er profetens ansigt tilsløret. Persisk bogmaleri fra en udgave af Nizamis Khamse fra ca. 1540; British Library.

.

Bogmaleri. Orlando di Lasso afbildet siddende ved cembaloet med det bayerske hofkapel omkring sig. Foruden at lede kapellet førte han opsyn med uddannelsen af kordrenge og skulle sørge for kopiering af noder til kapellets samling. Bogmaleri fra ca. 1570 af Hans Mielich (1516-73).

.

Bogmaleri. Timur Lenk. Bogmaleri fra Nicolao Manuccis Indiens Historie, slutn. af 1600-t.

.

Bogmaleri. Initialside fra den irske evangeliebog Book of Kells, udført ca. 800. Trinity College Library, Dublin. Denne side med den latinske tekst Liber Generationis Domini indleder Matthæusevangeliet. Bogstaverne LIBER er skrevet sammen i det store initial og står i den runde medaljon. I det firkantede felt nedenunder er skrevet GENE/RATI/DNI med skiftevis rød og purpur skrift. I et lille felt øverst ses en engel, evangelisten Matthæus' symbol.

.

Bogmaleri. Evangelisten Johannes er i europæisk kunst ofte blevet fremstillet som en skægløs, ung mand. Blandt undtagelserne fra denne tradition er dette bogmaleri i græsk stil af den hellige Johannes, teologen i det såkaldte Tetraevangeliar; det er signeret af en serbisk miniaturemaler ved navn Radoslav og dateret 1429. Johannes' attribut, ørnen, stikker hovedet frem i det øverste venstre hjørne. De få blade af evangeliaret, der er bevaret, befinder sig i Det Russiske Nationalbibliotek, Sankt Petersborg.

.

Bogmaleri. Islamisk kunst, udført i Faizabad i Indien omkring 1765. Billedet viser et paladsanlæg med de karakteristiske pavillonbygninger, opført i lette materialer, og det symmetrisk opbyggede haveanlæg med blomsterbede, træer og kanaler. Indien har en lang og rig tradition inden for bogmaleriet; karakteristisk for denne sene periode er påvirkningen fra europæisk maleri, fx anvendelse af centralperspektiv og landskabets og himlens naturalistiske farver.

.

Bogmaleri, håndmalede illustrationer, først og fremmest i manuskripter fra perioden før bogtrykkerkunstens opfindelse i midten af 1400-tallet; illustrationerne kaldes også miniaturer (se miniatur). Betegnelsen illumineret bog eller manuskript benyttes især om bøger, i hvis illustrationer der indgår poleret guld, evt. sølv, der "oplyser" bogsiden.

I oldtidens Egypten bemalede man bogruller fremstillet af papyrus. I senantikken erstattedes bogrullen af codex fremstillet af sammenhæftede enkeltblade, almindeligvis af pergament. Papir blev almindeligt i Europa fra 1300-tallet, men bogmaleri udførtes stadig mest på pergament.

I bogrullen kan illustrationerne have frisens karakter, i bøgerne udgør de enkeltbilleder på bogsiderne. Ofte løber et ornament rundt ved bogsidens kant, et rammeværk, der afgrænser teksten, som almindeligvis er i to spalter. Initialer har ofte en særlig udformning, og de kan i nogle perioders bogmaleri fylde en hel bogside, fx i den irske Book of Kells (se nedenfor).

Som regel er billederne komponeret således, at de indordner sig efter spaltehøjde og -bredde. De ornamenterede bogsider udgør én tradition inden for bogmaleriet, en anden er bøger med illustrationer af forestillende eller fortællende indhold.

Bogrullerne fra oldtidens Egypten indeholder billeder, der viser den dødes rejse til det hinsides, de såkaldte dødebøger; de tidligste stammer fra ca. 1400 f.Kr., de berømteste findes i dag på British Museum i London og på Cairos Nationalmuseum.

Motiverne i antikkens bogmaleri har formentlig især illustreret Homers Iliaden og Odysseen; et fragment fra 200-400-tallet e.Kr. findes i Biblioteca Ambrosiana i Milano. I senantik og tidlig middelalder ses fx illustrationer af Vergils Æneiden, hvoraf et fragment fra 300-400-tallet findes bevaret i Vatikanet. Den antikke tradition kan muligvis afspejles så sent som i 900-tallet med bl.a. Josva-rullen i Vatikanet og Paris-psalteret i Bibliothèque nationale i Paris.

I 500-tallet slog det middelalderlige præg igennem. Teksten i spalter er omgivet af illustrationer formet som søjler med bueslag med fremstillinger af evangelister eller helgener, omgivet af små scener fra helgenlivet. Et fremragende eksempel er Wiener Genesis i Österreichische Nationalbibliothek i Wien.

I 700-talet fandtes i det irske område et rigt bogmaleri med ornamenterede dyreslyng, som det ses i bl.a. Book of Kells fra ca. 800 og de lidt ældre Book of Durrow og Book of Lindisfarne (de to første i Trinity College Library, Dublin, den sidste i British Museum). Arkitekturelementer er fremherskende i manuskripter fra fx klostret Saint Médard i 800-tallet (Bibliothèque nationale, Paris); fra denne periode stammer endvidere en række spanske manuskripter.

I Karl den Stores og hans efterfølgeres tid i 800- og 900-tallet blomstrede bogmaleriet, og fra denne tid findes helsides billeder af tronende herskere, evangelister og symbolladede fremstillinger af fx livets brønd, der pryder bl.a. Utrecht-psalteret (ca. 820, Universitetsbiblioteket i Utrecht) og Codex Aureus fra Sankt Emmeram i Regensburg (ca. 870, Staatsbibliothek i München). Læs mere om bogmaleriet i denne periode i artiklen om karolingisk kunst.

I højmiddelalderen illustreredes særlig bibler, salmebøger, evangeliarer og tidebøger; berømte er bl.a. Echternach-evangeliaret fra 1000-tallet (Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg), en Codex Aureus i Escorial og Saint Swithin's Psalterium fra ca. 1150 (British Library, London).

Den internationale gotiks bogmaleri er karakteristisk ved at have mønsterbaggrund for scenerne, der ofte har profant indhold, fx jagtscener, måltider eller lyrisk fortællende beretninger med elegante herrer og damer i samtidens dragter (ridderromaner) eller mytologisk/historiske fremstillinger af fx de franske kongers historie og afstamning.

Det franske bogmaleri var det førende i 1200- og 1300-tallet. En særlig fornem tradition var franske fyrsters bøger fra 1400-tallet, de såkaldte tidebøger. Disse bøger indeholder gerne bønner for de forskellige måneder, jomfru Maria og Jesu liv, afpasset årets højtider som fx påske og pinse. De berømteste bøger blev fremstillet for den franske konges brødre, især hertugen af Berry, og de blev illustreret af bl.a. brødrene Limbourg og Jean Fouquet; de findes i dag på Bibliothèque nationale i Paris og slottet i Chantilly.

Heri skildres, ud over de hellige scener og helgenbillederne, hertugens slotte og årets gang, hvor dagligdags hændelser som såning og høst samt jagt og tidsfordriv er fremstillet som månedsbilleder. Samtidig oplevede det flamske og italienske bogmaleri en blomstring, og her fik både hellige og profane samt historiske temaer plads. Fremragende eksempler er Mediciernes og Esternes bibler.

I senrenæssance og barok udformedes bogmaleriet som en parallel til de trykte bøger, men repræsenterede en teknik, der var på vej til at forsvinde. Pragtmanuskripter med illustrationer optrådte dog også i denne periode.

I Det Kongelige Bibliotek i København findes en fin samling illustrerede manuskripter, fx Dalbybogen (slutningen af 1000-tallet) og Hornebogen (ca. 1200-35) fra Danmark (se Dalby Kloster og Horne Kirke), Folkunge-psalteret (ca. 1150-75) fra England, Hamburgbibelen (ca. 1255) fra Tyskland samt en række franske manuskripter og bibler.

Det islamiske bogmaleri og det jødiske, der begge har været i brug længe efter, at det europæiske forsvandt, behandles i artiklerne om islamisk kunst og jødisk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig