boblerev

Boblerevets sandsten består af en cement, der sammenkitter sandskorn, sten og skaller. Undersøgelser af cementens indhold af stabile kulstofisotoper har vist, at den har næsten det samme forhold mellem ¹²C og ¹³C som methanen. Dette er et tegn på, at sandstenens cement er dannet ved, at bakterier har omsat methanen.

Det er endnu ikke helt afklaret, hvor og hvorledes cementeringen af sandskorn o.l. sker i bunden. Meget tyder på, at en særlig gruppe anaerobe bakterier har en nøgleposition, idet de anvender sulfat til at ilte methanen på dens vej op langs sprækker i havbunden. På den måde udnytter bakterierne energien i methanen. Denne proces fører til et mere basisk miljø. Kalkholdige krystaller fælder dermed ud, og bundmaterialet sammenkittes til den betonlignende sandsten.

Sandstenen er blevet synlig på havbunden, idet dele af de underjordiske rev er blevet blotlagte, da den omkringliggende havbund er skyllet væk. Det er formentlig sket ved, at havbunden er hævet og nye havstrømme opstået efter den sidste istid.

Boblerev har en imponerende artsrigdom og høj biomasse af planter og dyr, ligesom revene er opholdssted for fiskeyngel, store torsk og sej. Der er fundet mere end 100 forskellige dyrearter på revene, hvoraf hovedparten ernærer sig af planktonorganismer.

De mest iøjnefaldende dyr er sønellike (Metridium senile), søanemone (Tealia felina) og dødningehånd-koral (Alcyonium digitatum). Dykkere har ikke andetsteds i danske farvande iagttaget så mange taskekrabber (Cancer pagurus), og nogle steder er der store bestande af hummer (Homarus gammarus).

Fødekæder baseret på kemosyntese, hvor bakterier udnytter energien i methanen og svovlbrinten, findes kun i umiddelbar nærhed af gasudsivningerne ved bunden. Lave ilt- og høje svovlbrintekoncentrationer nogle få mm nede i den gasmættede bund begrænser dyrelivets mangfoldighed dér: Både artsantallet og biomassen er lav og udgøres overvejende af rundorme og børsteorme. Sammensætningen af arter adskiller sig ikke væsentligt fra den, der findes i havbunde, hvor der er iltsvind.

Man har besluttet at frede et ca. 10 km² stort område omkring Hirsholmene. Fredningen giver mulighed for fortsat uforstyrret videnskabeligt arbejde og dykkerekskursioner. Der er forbud mod sand- og ralsugning, dumpning, klapning, fiskeri og andre aktiviteter, der kan forringe naturforholdene.

Boblerevene er udpeget som Natura 2000-områder og er således omfattet af EU's naturbeskyttelsesdirektiver.

Boblerev findes også i Nordsøen og i Mexicanske Golf, om end det tilknyttede plante- og dyreliv er mindre imponerende i antal og biomasse end det, der findes ved Kattegats boblerev.

Boblerevene i Kattegat har tilsyneladende nogle træk tilfælles med dybhavets hydrotermiske væld ("hydrothermal vents"). I begge biotoper forekommer søjlelignende strukturer, hvortil et stort antal dyr er tilknyttet, samt udsivninger af gas, som består af methan og svovlbrinte. En nærmere analyse viser dog, at de to biotoper ikke har samme oprindelse og i virkeligheden er forskellige mht. både geologiske, kemiske og biologiske aspekter.