Boafgift er en afgift til staten af arv og gaver. Boafgift blev indført i 1995 til afløsning af arveafgift.

Boafgift beregnes under ét af den samlede arvebeholdning i boet med en procentsats, der for arv til børn, børnebørn, oldebørn osv. udgør 15 pct. af den del af bobeholdningen, der overstiger et afgiftsfrit bundfradrag (for 2021 308.800 kr.). Arv til ægtefæller er helt fritaget for boafgift.

Arv til alle andre personer end de nævnte pålægges en tillægsboafgift på 25 pct., der beregnes af arvebeholdningen med fradrag af 15 procent-boafgiften; den effektive sats bliver således ca. 36,25 pct.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig