Præstebille (Rhagonychya fulva).

.

Blødvinger er en familie af biller, der er udbredt i hele verden. Der kendes ca. 5.100 arter, heraf næsten 50 i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Cantharidae

De fleste blødvinger bliver ca. 5-15 mm lange, de mindste dog kun ca. 1,5 mm. Blødvinger er kendetegnet ved, at kroppens hudskelet er tyndt og mindre hårdt (svagere sklerotiseret) end hos de fleste andre biller. Kroppen er slank og noget flad, følehornene lange og trådformede, benene lange og slanke. Hos nogle af de mindre former er dækvingerne forkortede og dækker ikke bagkrop og flyvevinger helt.

Livscyklus

Blødvinger overvintrer som larver, og de voksne biller træffes kun forår og sommer.

Larverne er langstrakte, blødhudede og fløjlsagtigt behårede, grå eller næsten sorte. De er overvejende rovdyr, men kan også ernære sig af plantestoffer. Larverne er meget tolerante over for kulde og ses ofte kravlende i sneen i det tidlige forår, hvorfor de også kaldes "sneorme".

De voksne blødvinger er aktive, oftest blomstersøgende dagdyr, der mest lever af pollen og nektar. Flere arter er almindelige om foråret, andre klækkes først hen mod juli, fx præstebillen (Rhagonycha fulva), der er en af vore almindeligste biller.

Nært beslægtede familier

Nært beslægtet med blødvinger er ildfluerne (Lampyridae), en overvejende tropisk familie af nataktive biller, kendt for deres evne til at udstråle lys, hvormed de kommunikerer med hinanden. Af de ca. 2000 kendte arter findes kun to i Danmark: sankthansorm (Lampyris noctiluca) og lille sankthansorm (Phosphaenus hemipterus). Hos begge arter er hunnen larveagtig og helt vingeløs. Hannen af sankthansorm har vinger og kan flyve, mens vingerne er rudimentære hos hannen af lille sankthansorm.

En anden nært beslægtet, overvejende tropisk og subtropisk familie, maskebillerne (Lycidae), omfatter mange stærkt farvede, oftest rød- og sorttegnede arter, som menes at smage modbydeligt og derved undgås af rovdyr. Beskyttelsen er så effektiv, at der inden for flere andre billefamilier (bladbiller, træbukke, blødvinger) findes arter, som har "kopieret" maskebillernes udseende, ofte næsten til det perfekte, se mimicry. Fra Danmark kendes fem arter maskebiller, alle meget sjældne.

Tidligere henførtes også familien Cleridae, der bl.a. omfatter myrebille (Thanasimus formicarius) og koprabillerne (Necrobia spp.), til blødvingegruppen. Ligheden med blødvinger er dog overfladisk, og slægtskabet ikke særlig nært.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig