Blænde, blænder, en som regel variabel åbning, der regulerer den lysmængde, som passerer gennem et optisk instrument. I et fotografisk kamera anvendes ofte en plade med huller af forskellig størrelse eller en irisblænde, sammensat af lameller. Blændeåbningens størrelse angives med en række tal, der udtrykker en brøk: blænde 2 reducerer blændens diameter til det halve, blænde 4 til en fjerdedel etc., i forhold til at lyset har uhindret passage til kameraet. I den almindeligt anvendte blændeskala 1: 1,4: 2: 2,8: 4: 5,6: 8: 11: 16: 22 etc. repræsenterer hvert trin en halvering af lysmængden. Blændens størrelse har samtidig betydning for skarphedsdybden i billedet. Se også kamera.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.