Blåhvalen hører til finhvalerne. Den kan nå en længde på 33 m og en vægt på 200 tons og er dermed det største dyr, der har levet på Jorden. Blåhvalen findes i alle verdenshave fra ækvator til polarområderne; den optræder oftest alene eller i små grupper. Dens foretrukne føde er krill (lyskrebs), der sies fra vandet vha. de op til 1 m lange, sorte barder; maven kan indeholde op til 1 ton krill. Den store mængde krill gør, at blåhvalens afføring er regnbuefarvet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Balaenoptera musculus
Hunnen føder hvert andet eller tredje år efter en drægtighed på 10-11 måneder en kalv, der ved fødslen er 6-7 m og vejer 2,5 tons. Kalven dier i ca. 7 måneder, hvorunder den vokser til ca. 16 m.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.