blyforgiftning

Blyforgiftning forekommer ved indtagelse af blyholdige stoffer eller indånding af dampe, der indeholder bly. Kronisk forgiftning viser sig ved afmagring, træthed, mavesmerter og forstoppelse (blykolik), anæmi, blåsort tandkød (blysøm) samt i mere alvorlige tilfælde lammelser og evt. bevidstløshed. Den sjældne akutte forgiftning er præget af mavesmerter, opkastning, diarré og nyreskade; denne livsfarlige tilstand sås navnlig tidligere efter brug af bly(II)oxid (sølverglød) i abortfremmende øjemed.

Vandledningerne i det antikke Rom var lavet af bly, og vandet indeholdt derfor spor af dette. Det kunne medføre kronisk blyforgiftning — antagelig den tidligst beskrevne. Nu kan den forekomme som erhvervssygdom i akkumulatorindustrien og i forbindelse med fx fjernelse af blyholdig maling. Det er forbudt at importere eller sælge en lang række blyholdige produkter, blandt andet glaserede og emaljerede emner.

Undersøgelser af blyindholdet i blod og urin anvendes til at bedømme graden af en evt. blyforgiftning. Denne kan behandles med EDTA, idet bly ved at blive bundet til dette stof udskilles hurtigere i urinen.

Bly er det tungmetal, som oftest registreres ved jordforurening i Danmark. Dette giver især anledning til bekymring pga. risikoen for påvirkning af børn, som ved indtagelse af bly kan pådrage sig hjerneskader. Navnlig i nærheden af industriområder eller trafikbelastede byområder kan fødevarer være forurenede med bly på grund af efterladt blystøv fra en tid, hvor man var mindre opmærksom på blyforureningen.

Blandt husdyr er kvæg mest følsomt for blyforgiftning. Symptomerne er knyttet til hjernen og viser sig bl.a. som kramper, nervelammelser og depression vekslende med raserianfald. Kilden til forgiftningen kan være akkumulatorbly, blyplomber og undertiden importeret, blyholdigt kraftfoder. Hos heste kan blyforgiftning bl.a. forårsage strubepibning.