Blodpølse med æbler og sirup.

.

Blodpølse er en pølse af naturtarm, fyldt med en masse af svineblod, mælkekogte fine byggryn, rugmel, sukker, ingefær, nellike og allehånde samt timian; endvidere rosiner og spækterninger.

Blodpølse af varierende sammensætning er almindelig i europæisk landkøkken og stammer fra en tid, hvor alt blev brugt ved slagtningen, også blod og tarme.

I Danmark koges pølsen, hvorefter den skæres i skiver og ristes i svinefedt eller smør. Den serveres varm, almindeligvis med æbler, kanel, sirup, lun æblemos eller stegte æbler samt smør eller smeltet stegefedt.

Svineblod er ikke i almindelig handel men blodpølse kan købes, især ved juletid. I andre lande fremstilles blodpølse uden gryn og sukker; disse anvendes på linje med andre pølsevarer, fx tysk Rotwurst, Zungenblutwurst og fransk boudin noir.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig