blodkarsygdomme

Blodkarsygdomme, sygdomme i pulsårer (arterier), hårkar (kapillærer) og blodårer (vener) uden for hjertet og lungekredsløbet.

Pulsårerne fører iltet blod fra hjertet til alle organer i kroppen. Den hyppigste pulsåresygdom er åreforkalkning, der kan føre til forsnævring af blodkarret. Dannes der tillige en blodprop på den uregelmæssige overflade, kan blodkarret lukke helt til. Blodtilførslen til det pågældende organ bliver herved utilstrækkelig. Åreforkalkning findes ofte i benets pulsårer, hvor den medfører gangsmerter i lår eller læg ledsaget af halten (claudicatio intermittens). Smerterne svinder efter nogle minutters hvil, men vender tilbage efter kort tids gang. Tilstanden betegnes også med det beskrivende: vindueskiggersygdom. Træning og ophør med rygning kan bedre sygdommen, men den vil oftest bestå mere eller mindre uændret i årevis. Kun hos et mindre antal forværres sygdommen, og der kommer smerter i hvile, især om natten, hvorved søvnen forstyrres. Smerterne kan lindres, hvis benet hænger nedad, fx ud over sengekanten. Huden på fødderne bliver bleg eller blålig (cyanose), og der kan opstå sår; tæer og fødder er mest udsat. I værste fald opstår koldbrand, gangræn, der ubehandlet kan nødvendiggøre amputation. Smertemønstret, den manglende puls i benet, misfarvning og evt. sårdannelse er i reglen så karakteristisk, at den rigtige diagnose kan stilles umiddelbart, evt. suppleret med kredsløbsundersøgelser, hvorunder bl.a. blodtrykket i benene måles.

Åreforkalkning opstår også i andre pulsårer, fx i halspulsåren, hvor den kan forårsage slagtilfælde, hjerneblodprop, eller i pulsåren til nyren, hvor den kan forårsage blodtryksforhøjelse eller nyresvigt. Tillukning af armens pulsårer er sjælden og fører som i benet til smerter og træthed ved brug, mens hvilesmerter og sår kun sjældent opstår. Åreforkalkning kan også føre til nedbrydning af karvæggen i en pulsåre, hvorved den giver efter, og der opstår en udvidelse (aneurisme).

Sygdomme i de mindste pulsårer (arterioler) og i hårkar (kapillærer) ses som komplikation til bl.a. bindevævssygdomme, diabetes og blodtryksforhøjelse. Tillukning af de små blodkar i fingre eller tæer ledsages af misfarvning, smerte og evt. sår (Raynauds syndrom). Optræder forandringerne i øjets blodkar, kan synet nedsættes. Medfødte misdannelser af de mindste blodkar, angiomer, kan forekomme overalt på huden, men bemærkes særligt i ansigtet.

Blodårerne, der fører blodet fra de forskellige væv og organer tilbage til hjertet og lungerne, kaldes vener eller tilbageføringsårer. Sygdomme i disse blodårer findes hos ca. 20% af den voksne befolkning, dobbelt så ofte hos kvinder som hos mænd. De mest almindelige venesygdomme er åreknuder og årebetændelse i benet.