blandingsskov

Blandingsskov, skov med en blanding af flere træarter. Blandingen kan forekomme som enkelttræ- eller gruppevis blanding, i modsætning til rene bevoksninger af kun én træart. Blandingsskov kan være naturligt udviklet eller menneskeskabt, fx ved plantning eller forstlig pleje. Ordet blandingsbevoksning benyttes ofte om de mere kunstige træartsblandinger i drevet skov, fx om rækkevise blandinger af løv- og nåletræer.

Den naturlige vegetation vil de fleste steder i Danmark være blandingsskov af forskellige løvtræarter, tempereret løvskov. Bøg, eg, ask, elm, lind, rødel, avnbøg, hassel mfl. vil normalt indgå. Uden menneskelig indgriben vil den naturlige blandingsskov udvikle sig til en evigt skiftende mosaik af trægrupper eller enkelttræer af forskellige størrelser og aldre. Foryngelse kan opstå, når et stort træ dør og med sit fald skaber et hul i kronetaget, som giver lys og plads til etablering af ny trævækst i skovbunden.

I forstligt drevet skov kan blandingsskov have fordele frem for bevoksninger med kun én træart. Fx kan skovens modstandskraft mod ydre påvirkninger som storm, tørke, skadedyr, forurening og klimaændring øges, ligesom der kan opnås biologiske gevinster i form af øget biologisk mangfoldighed og bedre næringsstofbalance, specielt hvis blandingsskoven etableres med strukturer, der efterligner den naturlige blandingsskov. Der kan imidlertid være driftstekniske problemer forbundet med dyrkning af blandingsskov. Det er ikke entydigt, om det er økonomisk fordelagtigt at dyrke blandingsskov. Blandingsskove er almindelige i Sverige, hvor de kan bestå af bl.a. gran, fyr, birk og asp. Se også skovdyrkning.