blanchering

Blanchering, kortvarig kogning i vand, evt. tilsat salt eller eddike, hyppigt som forberedelse til efterfølgende trin i madlavningen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kommer af fransk blanchir 'give et opkog', af blanc 'hvid'.

Industriel blanchering er opvarmning af frugt og grøntsager med damp eller mikrobølger eller i vand til mellem 80 og 100° C i kort tid efterfulgt af hurtig nedkøling. Blanchering anvendes forud for tørring eller frysning for at inaktivere enzymer, der ellers vil forringe produkternes kvalitet under efterfølgende lagring. De relativt varmestabile peroxidase-enzymer anvendes til kontrol af blanchering. Se også levnedsmiddelkonservering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig