Blanc de chine, (fr. 'kinahvidt'), kinesisk dehua, fint, hvidt kinesisk porcelæn med klar glasur, fremstillet i Dehua (Tehua) i Fujianprovinsen, måske allerede siden Song-dynastiet (960-1279), men i hvert fald siden 1500-t. I Vesten kendes især figurer af barmhjertighedsgudinden Guanyin, udført i blanc de chine. Fra slutningen af 1600-t. blev det eksporteret til Europa, hvor det i 1700-t. blev kopieret på porcelænsfabrikker i bl.a. Meissen, Saint-Cloud og Chelsea. Se også Kina (kunsthåndværk).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.