Blødtjernsinstrument, måleinstrument til spændings- og/eller strømmålinger i elektriske kredse for jævnstrøm og vekselstrøm op til ca. 200 Hz. Blødtjernsinstrumentet var meget almindeligt indtil fremkomsten af de elektroniske måleinstrumenter, ikke mindst til masseproducerede overvågningsinstrumenter (fx i biler). Ordet hentyder til anvendelse af let magnetiserbart jern (magnetisk "blødt") med lille magnetiseringstab. Det karakteriseres i øvrigt bedst ved, at den bevægelige del, som er forbundet med viseren, indeholder jern.

Det grundlæggende princip er frastødningen mellem to stykker jern, som anbringes samme sted i et magnetisk felt. Feltet frembringes af en spole, der gennemløbes af den strøm, som skal måles. Ved spændingsmåling anvendes en strøm proportional med spændingen. Ved at tilpasse de to jernstykkers form kan der opnås vidt forskellige former for måleskala, så aflæsningsnøjagtigheden er størst i den mest interessante del af måleområdet.

Blødtjernsinstrumenter er meget robuste over for overbelastning, næsten temperaturuafhængige og kan, hvor kravet til målenøjagtighed er lille, produceres særdeles billigt og i meget stabil mekanisk udførelse. Svaghederne er afhængigheden af jernkvaliteten og ret stor tabsenergi. I tidens løb er der udfoldet megen ingeniørmæssig fantasi og håndværksmæssig ekspertise i konstruktioner med stor målenøjagtighed; vægten af hele den bevægelige del er fx med held søgt nedbragt til nogle tiendedele gram.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig