bjerg

Bjerg. Blokdiagram, der viser et bjerglandskab udformet ved erosion af foldede, overskudte og hældende lag. A symmetrisk saddel eller antiklinal, B asymmetrisk saddel eller antiklinal. Priklinjer over blokdiagrammet angiver de foldede lags hypotetiske placeringer. C trug eller synklinal, D overskydningsdække, E overskydningsplan, langs hvilket bjergarterne ved knusning omdannes til breccie, F lagseriens ikke-foldede del. Hvor modstandsdygtige lag når op til overfladen, dannes asymmetriske rygge eller lagkant-bjerge, de såkaldte cuestas.

.

Kilimanjaro.

.

Bjerg. Blokdiagram, der viser brudbjerge dannet ved erosion af skråtstillede bjergarter, fx brudbjergene mellem Rocky Mountains og Sierra Nevada, USA. Jordskorpen, der i det viste eksempel er opbygget af foldet grundfjeld A med diskordant overlejrede lerskifre B og kalksten C, er gennemsat af brudlinjer, langs hvilke de enkelte flager er indbyrdes forskudt. De modstandsdygtige kalklag danner parallelle bjergkæder, mellem hvilke nedbrydingsmaterialet D ophobes. 1a og 1d er bjergrygge med ensartet højde, fordi den opskudte flagekant er vandret. 1b og 1c er bjergrygge med hhv. aftagende og tiltagende højde ind i planet, betinget af flagekanternes oprindelige stillinger. 2 aflejringsbassiner. 3 søer, i tørre områder udtørrede saltflader.

.

Bjerg, højtliggende område, der hæver sig tydeligt (mindst 200 m) over det omliggende terræn. I bjergkæder varierer formerne fra skarpe kamme med spidse tinder til afrundede rygge. Enkeltstående bjerge har ofte kuppel- eller kegleform eller findes som afgrænsede plateauer med plan overflade og stejle sider.

Bjerge dannes i de zoner på Jorden, hvor to lithosfæreplader bevæger sig mod hinanden (konvergenszoner), så dele af jordskorpen trykkes ned og deformeres. Derved forstyrres masseligevægten i jordskorpen, og en efterfølgende hævning (isostasi) vil tilstræbe at genoprette denne ligevægt. Derved kan sedimentlag, der oprindelig er dannet i havet og senere tektonisk foldet, hæves som foldebjerge.

Udviklingen af foldebjerge tager flere mio. år. De højeste dannes, hvor to kontinenter kolliderer som fx i Himalaya. Foldernes hældning og rytmiske forløb med sadler (antiklinaler) og trug (synklinaler) afgør den videre landskabsdannelse.

Med tiden vil erosionens nedbrydende virkning omforme foldebjerge til mere eller mindre nedslidte foldebælter. Ved fornyet hævning og erosion dannes erosionsbjerge. I disse fremstår rester af det oprindelige højland som bjergmassiver med flade toppe på de højeste bjerge mellem dybt nedskårne dale. Fjeldkæderne i Norge og i de østgrønlandske kystområder er eksempler herpå. De er hævet omkring et nydannet spredningsocean (Atlanterhavet).

De tektoniske spændinger, der opstår ved en kontinent-kontinent kollision, kan forplante sig langt ind i pladerne og her udløse forskydninger langs forkastninger, så der opstår indsynkninger eller gravsænkninger som fx i Rhingraven eller brudbjerge som fx Erzgebirge, Harzen og de skånske horste, bl.a. Kullen.

Vulkaner er ofte skjold- eller kegleformede og dannes relativt hurtigt. De optræder som regel i konvergenszonerne langs de kontinentale riftzoner, som fx Kilimanjaro, eller i divergenszonerne, fx i Den Midtatlantiske Ryg.

De højeste bjerge fordelt på verdensdele højde i m besteget første gang
Asien
Mount Everest Nepal/Kina 8848 1953
K2 Pakistan/Kina 8611 1954
Kanchenjunga Nepal/Indien 8586 1955
Lhotse I Nepal/Kina 8516 1956
Makalu I Nepal/Kina 8463 1955
Sydamerika
Aconcagua Argentina/Chile 6959 1897
Ojos del Salado Argentina/Chile 6893 1937
Bonete Argentina 6872 1913
Tupungato Argentina/Chile 6800 1897
Nordamerika
Mount McKinley Alaska 6194 1913
Mount Logan Canada 5951 1925
Citlaltépetl Mexico 5610 1848
Saint Elias Canada/Alaska 5489 1897
Afrika
Kilimanjaro Tanzania 5895 1889
Mount Kenya Kenya 5199 1899
Margherita Den Demokratiske Republik Congo/Uganda 5119 1906
Ras Dashen Etiopien 4620 1841
Antarktis
Vinsonmassivet Ellsworth Mts. 5140 1966
Tyree Ellsworth Mts. 4965 1967
Shinn Ellsworth Mts. 4801 1966
Europa
Mont Blanc Frankrig/Italien 4807 1786
Monte Rosa Schweiz/Italien 4634 1855
Dom Schweiz 4545 1858
Weisshorn Schweiz 4505 1861
Matterhorn Schweiz 4478 1865
Oceanien
Mount Wilhelm Papua Ny Guinea 4509 ...
Giluwe Papua Ny Guinea 4368 ...
Kubor Papua Ny Guinea 4359 ...
Herbert Papua Ny Guinea 4267 ...
Mauna Kea Hawaii, USA 4205 ...

Hellige bjerge

I den religiøse kosmologi hører bjerge til den guddommelige sfære. Et bjerg forbinder himmel og jord; som en skyomkranset, urokkelig lokalitet, måske endda vulkansk, hører det til himlen, og bjerge er ofte blevet opfattet som himmelguders bolig, fx Olympos i det antikke Grækenland.

Det er en udbredt mytologisk forestilling, at der i urtiden fandtes et kosmisk bjerg i verdens midte, hvorigennem verdens akse mentes at gå. Et sådant bjerg lokaliseres til en konkret bjergtop og udtrykkes evt. symbolsk i bygningsværker som Borobudur på Java. Pyramider, tempeltårne (som babylonernes ziggurater) og gotiske kirkespir kan gengive menneskets himmellængsel.

Guderne opfattes ofte som tabu. I jødisk sammenhæng er det således kun Moses, der direkte kan møde Jahve på Sinai (2.Mos., 19,16f. og 20,18); herved er bjerget helliggjort, så blot det at berøre det vil medføre døden.

I religiøs praksis er bjerge ofte genstand for valfart, fx Fuji i Japan, Kailas i Tibet og Adam's Peak på Sri Lanka; sidstnævnte er valfartsmål for hele fire religioner: buddhister, der påviser Buddhas fodaftryk på bjerget; muslimer, der mener, at Adam og Eva mødtes dér efter udvisningen af paradiset; hinduer, der knytter guden Shiva hertil, og indiske thomaskristne, der forbinder apostlen Thomas med pilgrimsfærden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig