Bjærgemærs,

bjergemærs, en redningskrans, som kastes ud til overbordfaldne, og som er en del af skibets sikkerhedsudstyr. Et bjærgemærs kan være oversyet med sejldug, tilføjet stropper og forsynet med et flag på en stage for bedre synlighed. Om natten kan påsættes et Holmes blus, som lyser i mørket.

Et bjærgemærs bruges også til at øve "mand over bord". I denne funktion er mærset ofte en lille bøje, der kan flyde og som skal gøre det ud for en person. Typisk anvendes en bambuspind på ca. 1 meters længde med blylod i bunden, opdriftsmateriale af flamingo og et rødt flag i toppen, så det kan ses på afstand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig