bisque

Bisque, pureret skaldyrssuppe. Oprindelig blev bisque udelukkende tilberedt på krebs, siden 1600-t. også på hummer, jomfruhummer, krabber og rejer. Skaldyrkød og skaller steges med urter, smagsforstærkes med hvidvin, cognac og krydderier, pureres og tilsættes fløde. I dag bruges betegnelsen ofte upræcist.

Ordet bisque har muligvis sin oprindelse i områderne omkring Biscayen, hvor det i 1500-t. anvendtes om stuvninger af fjerkræ med skaldyr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig