Biota, alle dyr, planter og andre organismer, der lever i et bestemt område, fx i en sø eller i en skov. Biota er den levende del af et økosystem. Søens biota er således de fisk, insekter og andre dyr, planter, bakterier og svampe, der findes i vandet og på bunden.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet biota kommer af græsk biote 'liv'.
I modsætning hertil udgør vandet, bunden og luften ovenfor den livløse (abiotiske) del af økosystemet.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.