Biosemiotik (Generel semiotik), I sin mest radikale udgave opfatter biosemiotikken sig som generel semiotik, mens den traditionelle semiotik, der studerer de menneskelige tegnsystemer, ses som en særlig afdeling heraf, antroposemiotikken.

En sådan opfattelse kan eventuelt kobles med en kosmologisk opfattelse, hvorefter naturens semiotiske aspekter i den kosmiske evolutions forløb har selvstændiggjort sig mere og mere. På Jorden ses dette som den organiske evolutions tendens til at udvikle arter med stadig større semiotisk frihed, en tendens, der har nået sit foreløbige højdepunkt med videnskab, kunst og religion i de menneskelige kulturer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig